Tekstværksted

Tekstværkstedet handler om at sætte ord på livet.

Det er vores erfaring, at elever har meget at fortælle. De har let ved at komme i kontakt med disse indre fortællinger, men har ofte brug for hjælp til færdighedsdelen – til at give de holdninger og følelser, der rumsterer i dem, et udtryk – at give dem form. Typiske temaer er venskab, kærlighed, erfaringer med familieliv og eksistentielle temaer som liv og død.

Disse tætte processer med en voksen giver eleven mulighed for dels at komme til nye erkendelser, at få styrket sin identitet og for at blive ”set”.

Arbejdet i skolens tekstværksted danner – ud over elevens løbende arbejde med sig selv – også baggrundsmateriale til skolens tredje cd-produktion.